Den sidste icecoffee! Den sidste 5'er i lufthavnen. Det sidste blogindslag. TUD...
Efter at have været igennem det helt store sikkerhedstjek, samtaler med lufthavnsmennesker og nærmest et sammenbrud da visadamen spurgte, om vi ville forlade landet, sidder vi nu et sted mellem vores Israel og Danmark, nærmere bestemt Ben Gurion Lufthavn. Christel har lige formået at få sig en ordentlig omgang brain freeze - der troede jeg ellers lige, vi med rette kunne begynde at kalde os "prof icecoffee-drikkere", men nej :)
Der er blevet sagt farvel til alle vores venner på Alyn, kollegaer, beboere og børn såvel som volontørere, sikken en omgang! Lige præcis de her mennesker har været en del af vores skønne hverdag det sidste halve år, så ingen tvivl om, at de bliver savnede og nok også årsag til, at vi er nødt til at vende tilbage før eller siden. Vi har haft et fedt halvt år, fået en masse fantastiske oplevelser, der snart bliver minder. Kanon! Det er bare lidt svært sådan lige at skulle tage afsked med det hele, så der går nok lidt tid inden, vi har det helt godt med det her. Der blev i alt fald fældet lidt tårer, da flyveren lettede, underligt...
Men på den anden side venter Danmark og alle jer herlige og savnede mennesker.
Vi kommer nok ikke uden om, at vi måske er blevet lidt miljøskadet dels af kulturen dels af hinanden. Det mest alvorlige er nok, at vi det sidste halve år har lært at holde af; at planlægning er noget man gerne skyder sko og "fake nutella" efter, længe leve her og nu, prisprutning er et most, eller det faktum at politibiler og ambulancer med udrykning og blink først skal tages seriøst, når de dytter, alt andet er bare blær. Nej, vi har vel ikke boet i Mellemøsten for ingenting. Da flyveren lander i KBH smider jeg uden videre omtanke følgende kommentar: "Christel, vil du måske tage min taske ned, tror ikke, ham manden der har tænkt sig at gå ud før vi gør det", hvorefter Christel flad af grin gør mig opmærksom på sandsynligheden for, at han rent faktisk kunne forstå os, og ganske rigtig, den arabisk udseende mand smuttede! Vi går på gangen i lufthavnen og tager flere gange os selv i at forsøge at læse skiltene fra højre mod venstre, så giver de altså bare ingen mening - hvor er alt vores volapyk hebraisk blevet af? Dog var der en opløftende oplevelse: Der findes DOMINO'S i DK!? (pizzakæde, der flere gange har reddet vores aftensmad i kosherlandet, der er nu ikke noget som en pizza med både ost og kød).
Det har været en helt speciel oplevelse at rykke rødderne op og for en tid rejse ud, etablere sig en hverdag, der på ingen måder havde chance for at blive som det kendte, satse på hinanden, på Gud og alle de mennesker, der gennem hele opholdet har mødt os, og ja, så bare mærke, hvordan dagene er fløjet afsted, venskaberne er blevet mange og vores sprog er endt med at være go' omgang balagan.
Vi vil gerne takke super meget for støtte, forbøn, breve, pakker, besøg og tanker! Det bliver dejligt at være lidt tættere på jer allesammen igen. Vi håber, I har hygget jer med bloggen, fedt I har fulgt med. Alt det bedste og forhåbentlig på gensyn meget snart :) Christel og Zenia..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar