Inden vi kunne vente 2 styks mor og 1 styk far her til Israel kom to af mine(Christels) veninder forbi i en uges tid - vi tog rundt i Jerusalem, omegn og Eilat(til en ordentlig omgang bølger, skulle vi hilse at sige!) og prøvede ellers at indhente lidt af det vi havde misset i det lange(!) stykke tid vi har været væk fra hinanden :) Zenias kæreste, Morten, lagde også vejen forbi Israel, så vi har rigtig hygget os med en masse danske gæster her i februar. Det har i hvert fald været en måned, der har føltes som en dejlig lang ferie.
Og så endelig kom dagen, hvor det sted, der har været vores hjem i seks måneder skulle vises frem og udforskes med forældrene. Jeg tror, gensynet var længe ventet - fra begge sider! Vi startede i Jerusalem med at se så meget som muligt, men eftersom vi har været i byen i en del tid og ikke har set bare halvdelen af, hvad der bydes på, var vi sat på en hård prøve med de 5 dage, som vi havde afsat. Vi nåede at sige farvel til Lise, Jakob og pigerne, Alyn og dem, vi kender derfra og Rida nede fra den gamle by, og det var nok egentlig noget af det vigtigste for Zenia og jeg. Fra Jerusalem tog vi toget(og nej, ikke det tog vi før har omtalt - men et andet) til Tel Aviv og så Haifa - helt sikkert en flot tur, der kan anbefales, og så fandt vi ud af at februar slet ikke er nogen dårlig måned at rejse rundt i, da alt er friskt og grønt, højst sandsynligt fordi det ind imellem står ned i lårtykke stråler :) En anden ting vi erfarede under denne ferie er, at forældre i den israelske offentlige transport er noget, der skal tænkes grundigt igennem; myldretider og megen bagage var bare nogle af de få ting, der pludselig kunne få nerverne helt uden på tøjet. Men selvfølgelig gik det også!
I Haifa lejede vi en bil og derefter gik turen til Nazareth, Tiberias, søen og alle de kirker, der omringer den. Far blev aldrig den israelske bilist jeg havde håbet på, selvom jeg op til flere gange gjorde ham opmærksom på situationer, hvor det ville være helt i orden at bruge det horn enhver bil er udstyret med - en eller anden måde skal man jo komme af med sine frustrationer på, når man nu ikke selv er gammel nok til at køre i lejede biler. Men ja, måske er det godt nok... Ellers nød vores forældre også godt af, at det for en gangs skyld var os, der klarede det med at køre visakortet igennem og underskrive kvitteringer(i hvert fald indtil vi får fundet kontoudskrifterne for februar frem!).
På nogle tidspunkter kom der også lidt ris/ros til "Christel og Zenias turguiding"; de syntes bl.a., at vi brugte vendingen "Der er bare et lille stykke at gå..." lidt for ofte, så vi besluttede os for en dag a la lidt luksus. Så den stod både på ged(vi besøgte en restaurant på en gedefarm, hvor vi fik lækker mad) og rådne æg(Hamat Gadar er et sted med dejlige varme kilder, men det dufter lidt sært!) - noget, der så ud til at falde i alles smag.
Efter godt 10 skønne dage og flere ompakninger af kufferter og taske vendte vi så næsen mod lufthavnen, Danmark, rugbrød og skilte, der ALTID skal læses fra venstre mod højre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar