Sand mellem tæerne og sol i øjnene

Efter alt det hårde arbejde var det ikke noget problem at blive enige om, at vi hellere måtte tage ferie og smutte til Eilat for at hygge og nyde solen. Sådan endte vi med Mette, Christian og Louise i israelernes eget ferieparadis. Her oplevede vi i løbet af 3 dage mærkelige fisk, koraller, en farveskiftende blæksprutte, musik på stranden, den bedste kaffe; glasekspresso på ארומה (Aroma) og vigtigst (i alt fald, hvis du spørger Christel) den brændende sol. Derudover kan der rapporteres om styrtdykkende fugle - så sidder man der fredeligt og rolig på en udendørscafé og nyder en vanvittig god salat, da to fugle styrtdykker ned mod Lousie og Christian og afsætter fra dem som turbojet igen. Christian ansigtsudtryk talte for sig selv, mit skrig sørgede for ekstra opmærksomhed og nåå ja, så Louise, der ingenting opdagede :)

På stranden, for nice !!

Og nej Christel, det lykkedes ikke at få vandpiben uden for kameravinklen..
- Christels forsvar: "Øhh, jeg holder den for min usynlige ven"?!

Louises super tætte sko

Mette - ?יפה, נכון

Hvad fremtiden byder på? Vi har henholdsvis en og halvanden uges arbejde tilbage, resten af tiden skal der chilles.. Jeg tager med Mette op og crasher vores fælles veninde Mirjam på disipelskolen i Tiberias, Christel får to veninder på besøg, Morten kommer, vi har en hikertur samt en nat i skoven og telte i vente (vi satser endnu engang på Christians BS-evner) og håber at møde LMH'erne downtown Jerusalem.. De sidste 10 dage kommer "ZeniaogChristels tourguidning" på sin sidste og måske mest afgørende prøve - vores forældre kommer!

Februar bliver vild, oplevelserne er mange, bunden af pengekisten begynder snart at kunne ses og de mange hårde farveller skræmmer en smule. Vi er nu kommet til at holde af det her underlige sted :)