- Julen varer li' til påske...

Det var i alt fald planen, sådan næsten da. Christel og jeg indgik, da vi hang julepynt op, den aftale, at vi ville lade det hænge til hjemrejsen sidst i februar, men.. Vi skal flytte! Alle volontørerne i drengelejligheden(det er der, vi bor) skal ned og bo i et hus lige rundt om hjørnet, hvilket betyder, at vi skal før op og det værst tænkelige - UDENFOR for at komme på arbejde! Om det nogensinde lykkedes de kære israelere at blive klar og få os flyttet inden vi smutter bliver spændende at se. Vi husker vel alle det længeventede tog, der var billede af i et tidligere indlæg? Det er stadig ikke på skinnerne, og ja så alligevel - det holder på skinnerne og prøvekøres i ny og næ, hvilket resulterer i, at der er nødt til at være nogle, som sidder vagt på plastikstole udenfor hele natten, så bli'r det ikk' mere israelsk.

Nå, men hvad er der ellers sket siden sidst? Tjo, vi har nydt uanede mængder af god mad, I ville alle være stolte af os, hvis I havde set portionerne. Nytårsaften gik den helt agurk. Endnu engang var location hos Lise og Jakob, der er så hyggeligt. Christian stod for forretten, værtsparret for hovedretten og vi fyrede den af med dessert. Aftenen spurtede afsted med dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag (Anti, vores kære finne, grinede mere af os end selve filmen) og underholdning. Da klokken så endelig slår 24.00, sidder vi alle spændt ventende, men det eneste, der sprang var champagnepropperne. Så vi satte selvfølgelig selv gang i festen med medbagte stjernekastere - fyrværkerijagt hernede giver ikke pote, den vilde fontæne vi havde var vaskeægte import fra DK, og den skulle stå på et bord. Men sjovt var det, vi havde en rigtig hyggelig aften og nat :)

Ellers har vi fået overrakt den glædelige nyhed, at vi ikke skal have flere hebraisktimer! Jublen ville ingen ende tage og dog, det er nu lidt trist, at det ikke lykkedes os at mestre betydningerne af de mange skæve lyde, men om ikke andet, har vi da haft det sjovt med det, vi nu engang har lært.

Vores venner er lige så stille ved at vende næsen mod koldere egne. Det er lidt mærkeligt efter man nu forbinder Jerusalem med dem, men vi følger jo snart efter. Vi får besøg af vores forældre(minus Zenias far) og Morten den sidste uge hernede - det glæder vi os rigtig meget til - og så har vi en billet hjem d.28.februar. Vi har fået at vide hjemmefra, at man her og der begynder at spørge om, hvad vi så skal nu, så vi må hellere lave en opdatering! Stod det til vores dejlige kollegaer skulle vi jo blive på Alin Hospital en hel del måneder endnu, men vi har vist fået vores eventyrlyst stillet for det næste lange stykke tid :) I stedet skal vi hjem til henholdsvis Esbjerg og Ballum(I ved - den lille landsby ud for Rømø) og finde os noget arbejde. Hvilket slags arbejde står endnu hen i det uvisse...

Selvom vores israelske eventyr snart lakker mod enden, er der stadig en masse at skrive om, så næste blogindlæg er allerede på tegnebrættet!!