Danmark åhhh Danmark, hvor er du? Jeg sidder og nyder en af mine efterhånden mange danske dåser leverpostej, herligt, men rugbrødet er savnet. Lige som vinteren, julepyntede gader og alle I dejlige venner og familie... Men hey nej, det her får I ikke noget ud af - lad os i dette indlæg i stedet forsøge at vise jer, hvorfor vi stadig er i fantastiske Jerusalem.
Lejligheden er nu ved at være pyntet op og klar til jul, der er pakkekalendre, engle og julekort overalt - vi forsøger ihærdigt at komme i julestemning, selvom solen konstant bager på den anden side af vinduet og trods de lidt dårligere odds end jeres (konkluderet ud fra alle de sne- og julemadsrapporter vi ser på facebookopdateringer hjemmefra), men vi er optimistiske; julehygge med vennerne, breve og pakker hjemmefra hjælper altsammen på det. Det er super herligt.
Der er heller ikke noget som at tage hjemmefra og så få besøg. Jo jo, vores ca.14 m2 store værelse har skam allerede to gange tjent som hotel(på den internationale skala kommer det vist slet ikke inden for stjernerne, men hvad; det er gratis og morgenmad er inkluderet!). Først kom Christels søster, Maiken og vores fælles veninde, Kathrine på besøg i efterårsferien. Vi holdt os forholdvis til Jerusalem - det kender vi bedst, så der ville der højst sandsynligvis ikke opstå problemer i vores ellers udmærkede turguiding :) Vi vovede også en tur til Det døde hav og Masada, som det da lige skal siges vi besteg kl.4.40. På vejen op stødte vi på en soldat(de skal åbenbart være tilstede), som meget gerne vil snakke, men det var kun Maiken, der havde luft til både at gå op og snakke hele vejen.. Ellers var sidste punkt på ugeprogrammet en ørkentur i Maktesh Ramon med resten af organisationen - alt i alt en rigtig god uge! Det sidste besøg vi havde var i november; Christels kusine, Dina og hendes veninde, Elisabeth kom. Da Dina selv har været volontør her i landet kunne "Christel og Zenias turguiding" ikke være særlig behjælpelige, så denne gang var det os, der fik nye ting at se - skønt! Vi besøgte to af Dinas forhenværende kollegaer, henholdsvis i Ramallah og Bethlehem. To gode oplevelser vi ikke vil være foruden; det kan være godt lige at kaste et blik på den anden side af muren, hvor forholdene er en del anderledes end dem, vi kender herfra Jerusalem. Ellers var Det døde hav igen en klassiker, der går rent ind hver gang :)
Hver mandag er der volontørmøde på Alyn, her mødes vi alle 12 med vores koordinator Sharon og vi snakker om løst og fast (for eksempel det føromtalte afhopper-toiletbræt og al den fastgroede skidt). Det er super hyggeligt at samles til et godt grin og denne uge var aldeles ingen undtagelse! Vi kommer til at snakke om mad (her ender vi af en eller anden mærkelig grund altid) og det går op for os, at den olie, vi den sidste tid har brugt til madlavning er resterne af den lampeolie volontørene brugte til at tænde Hanukkahlys med sidste år, skønt tænker man så og føler lige en ekstra gang på maven, og jo den er der utroligt nok stadigvæk.. Samtalen falder så på vores neonguleopvaskemiddel, der selvfølgelig viser sig at være fedfjerner til ovn og komfurer - "hilfe" udbrydder tyskerne og vi skynder os at ophæve mødet i frygt for at finde ud af flere underligheder - hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, vi lever i alt fald i bedste velgående :)
Vi arbejder stadig! Men nu er vi inde i rutinerne og kender alle tricksene. Det er super lækkert ikke at skulle bruge al sin energi på at sørge for at gøre alt "på den rigtige måde", men derimod bare kunne tage opgaverne som de kommer på sin egen måde og bruge energien på at hygge, snakke og opleve sammen med arbejderne og beboerne. Jeg (Zenia) føler mig godt tilpas og hygger mig, når jeg arbejder nu - det har været lidt hårdt at nå hertil, men hvor er det dog skønt, at det lykkedes! Jeg var med en af pigerne til bryllup. WOW, jødisk bryllup siger jeg bare. De forstår at feste. Alt var stort; gallakjoler overalt, enorme mænger mad og alt for mange retter, springvand, palmer og fyrværkeri, da bruden og brudgommen giver hinanden deres ja, nååå ja og så var der selvfølgelig også alle kameramændene, som om den store kran med kamera ikke var nok?! Som en af gæstene fortæller den halvskræmte dansker, så handler festen om at glædes, danse og når man så mangler et kort hvil, så spiser man, for så at danse igen - der er nu ikke noget som at se en ortodoks jøde i fuld firspring. 
En uges ferie i Sinai er det også blevet til. Vi besteg Sinaibjerget og sov deroppe, nedturen med solopgang var fantastisk! Så vandrede vi rundt i ørkens ubarmhjertige varme og sand sammen med beduiner, spiste deres mad (hvilket nok var grunden til kollektiv bettenbalagan (mavehurlumhej på hebraisk) de sidste dage) og sov i deres lejr. Det var virkelig spændende og helt vildt flot. 36 kameler stod klar til os den ene morgen og så var det ellers bare derud af resten af dagen - super sjovt, men får nu lidt respekt for de vise mænd og alle deres beduinvenner, det gør nade at sidde på sådan et dyr, selvom Oda nu var et ganske fint væsen. De foromtalte sidste dage bød (udover bettenbalagan og indflytning på toilettet) på snorkling over koralrevene, afslapning og opvågning ved vandkanten til en storslået solopgang over Jordans bjerge og Det røde hav. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar