Varme, busser og taxaer...

... er indtil videre vores indtryk af Israel fanget i en hedebølge.

Så er vi endelig vel ankommet til Israel. Vi landede onsdag eftermiddag og kom ninja-hurtig-agtigt igennem paskontrollen og fik vores visum (vi benyttede os af finten med at udvælge skrankene med mænd frem for kvinder - og jo, den virker, det går bare betydeligt hurtigere)!

Samme aften blev vi indlagt på hospitalet, eller rettere, vi fik vores værelse, som ligger på hospitalet i volontørlejligheden. Vi skal lade det være usagt om de 5 kære drenge, vi bor med, som i øvrigt er utrolig flinke, havde forsøgt at vise sig fra deres bedste side eller ej, men stedet bærer i alt fald udsøgt præg af "drenge oprydningsmentaliteten". Men bare rolig: der er rengøring udefra én gang i ugen :)

Vi har allerede været på visit i præstelejligheden to gange, hvor vi har hygget igennem med de andre volontører og den danske præst Jakob. Helt sikkert et fællesskab vi kommer til at nyde, og det er heller ikk' så ring' med go' mad engang imellem.

Man skulle da være et skarn, hvis man kommer helt smertefrit gennem de første par dage, og det er vi aldeles ikke! Vi har haft vores kampe i trafikken, uhhh den kære israelske trafik og israelernes villighed til at vise vej, ALTID (vi er begyndt at overveje om det er den helt nye joke hernede at vise den forkerte vej?)! Bus 13 endte i alt fald i syd Jerusalem, men den plejer da at tage mod det kolde nord? Dette har medført at antallet af uforudsete taxature allerede nu er helt oppe på 2. Så vi får da set lidt af flotte Jerusalem :)

Her de første dage er vi blevet introduceret til arbejdet. Christel er på børneafdelingen, hvor der er 7 børn plus en, der kommer om dagen. De er utrolig søde allersammen og nyder knus i ny og næ. Arbejdet er okay og Christel fyrer allerede vildt om sig med de hebraiske gloser.

Zenia er på voksenafdelingen, hvor det hovedsageligt er de tre kvindelige beboere, hun passer. Tempoet er meget varierende her, men de er alle super søde til at værdsætte det man gør.

Vi har begge oplevet, at der er en stor respekt omkring de handicappede, der er virkelig meget personale og tid til den enkelte i forhold til Danmark. Dette er utrolig dejligt, men som nyankommet kan det godt være noget af en udfordring nogle gange bare at sætte sig og slappe af, indtil der igen er brug for en. Lad os håbe, vi ikke bliver alt for vant til det ;)